Hæmodialyse i hjemmet

Under hæmodialyse (HD) trækker dialysemaskinen en mindre mængde blod udfra din krop via en kanyle eller et kateter. Dialysefiltret renser derefter dit blod og fjerner affaldsstoffer, toksiner og overskydende væske. Derefter returneres blodet til din krop. Hæmodialyse (HD) kan udføres i hjemmet, hvilket giver dig fleksibilitet til at tilpasse dine behandlinger efter dine daglige aktiviteter og på et tidspunkt der passer dig, så du kan fortsætte dit normale liv. Dette kaldes hjemmehæmodialyse (Hjemme HD).

Du vil eventuelt kunne udføre daglig hjemmehæmodialyse (Hjemme HD) mellem 3 og 6 gange om ugen af en varighed på 2,5-4 timer. Din læge kan også anbefale dig at udføre længere behandlinger, men færre gange om ugen. Det er vigtigt, at du stadigt møder op til kontrol på hospitalet eller klinikken under hele din behandling for at sikre, at alt kører efter planen.

Sammenlignet med hæmodialyse på hospitalet (HD på hospital) kan du spare den transporttid, som du ville bruge på at komme frem og tilbage til hospitalet, da behandling foregår i eget hjem. Du vil altid kunne kontakte en sygeplejerske, hvis du har brug for det, så du kan føle dig tryg ved at udføre hjemmehæmodialyse (Hjemme HD). 

På trods af disse fordele er der nogle særlige overvejelser ved hjemmehæmodialyse, som du skal være opmærksom på, når du drøfter med din læge om hjemmehæmodialyse, er den rigtige behandling for dig. 

Hvis du udfører hjemmehæmodialyse, skal du have et sted i dit hjem, hvor du kan placere en hæmodialysemaskine (HD) og de øvrige produkter til behandlingen. Du vil eventuelt skulle have justere din VVS- og elinstallation til at kunne håndtere den mængde vand, som dialysemaskinen skal bruge under behandlingen. Derudover skal der lægges to kanyler, hver gang du udfører dialyse. Du bør tale med din læge om, hvordan du forbereder dig selv mentalt og fysisk til denne procedure. 

På grund af disse særlige omstændigheder er oplæringen i hjemmehæmodialyse længere end oplæringen i peritonealdialyse (PD). Det tager normalt 4-6 uger. 

Med hensyn til hvordan behandlingen føles, så bør du forvente milde smerter under anlæggelsen af kanylerne, og du kan føle dig træt og opleve benkramper eller kvalme efter behandlingen. Selve behandlingen bør ikke være smertefuld.

Inden behandlingerne begynder, skal du også have udført en operation, for at få etableret en adgangsvej til dialyse, den kaldes en fistel. Dialysefistlen lader ufiltreret blod løbe fra dine blodkar gennem dialysemaskinen, og lader det rensede blod løbe tilbage ind i dine blodkar. Adgang til fistlen opnås ved at lægge to kanyler ind i blodkarrene.

Der findes tre typer adgangsveje til hæmodialyse (HD): fistel, graft og hæmodialyse (HD)-kateter. Hver type har sine fordele og ulemper, og du bør drøfte disse med dit sundhedspersonale for at beslutte, hvilken der er den mest sikre og effektive adgangsvej for dig. En fistel anses typisk for at være standardbehandlingen på de fleste dialysecentre.

Fistel

• En fistel er ofte det bedste valg til hæmodialyse (HD), fordi dine egne blodkar anvendes, hvilket giver et godt blodflow under behandlingen, og den har den laveste infektionsrisiko. 
• Din kirurg vil forbinde en af dine vener til en arterier under huden på din over- eller underarm. 
• Operationen bør udføres mindst 2-3 måneder inden startdatoen for din dialysebehandling. 
• Under dialyse vil det ufiltrerede blod løbe fra dine blodkar gennem den ene kanyle, der er tilsluttet din fistel, og det rensede blod vil løbe tilbage ind i din krop gennem den anden kanyle, som også er tilsluttet til din fistel. 

Graft

• For at skabe en graft, vil din kirurg bruge et lille slange stykke af kunstmateriale til at forbinde en vene med en arterier. Graften vil blive anlagt under huden enten på din arm eller i dit ben  
• Under dialyse vil ufiltreret blod løbe fra dine blodkar gennem den ene kanyle, der er tilsluttet graften, og dit rensede blod vil løbe tilbage ind i din krop gennem den anden kanyle, der også er tilsluttet graften.

Kateter

• Katetre er normalt midlertidige og bruges kun, mens du venter på at få indopereret en dialysefistel eller en graft. 
• Et kateter vil blive lagt i en vene, enten på din hals eller dit bryst. Den ene ende af kateteret vil være uden på huden og den tilkobles slangerne fra hæmodialysemaskinen. 
• Katetre anbefales ikke til langsigtet brug, da de øger din risiko for blodprop og infektion og giver et langsommere blodflow. 

Afhængigt at styrken af dine vener og dit almene helbred, vil din læge kunne beslutte, hvilken adgangsvej, der passer bedst til dig. Hvis din læge beslutter, at du skal have en fistel eller en graft, vil du blive indkaldt til operation i god tid inden du skal begynde din dialysebehandlingen.

Uanset hvilken adgangsvej du vælger, skal du beskytte din adgangsvej mod tryk, bakterier og infektion. Husk at vaske dine hænder, før du rører ved din adgangsvej, og tjek regelmæssigt om der er tegn på hævelse eller irritation. Hvis du har mistanke om sådanne problemer, skal du straks kontakte din sygeplejerske. Dette gælder for alle dialyseadgangsveje.

Du vil have kontrol over din behandling og du kan vælge en plan, der passer til dit social- og professionelle liv. Hvis din læge ordinerer det, kan du eventuelt udføre dialysebehandling oftere og i længere perioder, end du kan på klinik. Hvis du kan have længere, hyppigere og langsommere behandlinger, er det mere skånsomt ved kroppen, da det minder mere om din naturlige nyrefunktion, der fungerer døgnet rundt. Dette kan reducere bivirkninger og hjælpe dig med at få mere energi, føle dig bedre tilpas og du kan spise mere frit.

Ud over fordelene ved hjemmehæmodialyse (Hjemme HD) bør du være opmærksom på nogle af de særlige overvejelser ved denne type behandling såsom:

• Der skal anlægges kanyler ved hver behandling, hvilket kan være ubehageligt for dig, hvis du er bange for kanyler.
• Nogle patienter, der behandles med hjemmehæmodialyse (Hjemme HD), kan have brug for en omsorgsperson.
• Dine behandlinger vil ikke blive udført under tilstedeværelse af sundhedspersonale.
• Du skal opbevare op til 4 ugers dialyseudstyr og produkter i dit hjem.

Alle disse fordele og overvejelser bør drøftes med din læge, så du kan træffe en beslutning, der passer til dine medicinske og livsstilsmæssige behov.