Tal om din sygdom

Det kan være en udfordring at tale åbent om din sygdom, men det kan hjælpe dig med at opbygge tillid og finde den følelsesmæssige og praktiske støtte, du skal bruge for at kunne leve godt med dialyse.

Two women talking to each other with one sharing information about their condition

Det kan være nemmere at tilpasse dig livet med en kronisk nyresygdom (CKD), hvis du er åben omkring din sygdom.

Det kan være vanskeligt at tale med dine nærmeste om, at den nye virkelighed, du står overfor, er udfordrende, men det er anstrengelserne værd. Deres hjælp og støtte vil være uvurderlig under hele dit behandlingsforløb, og at dele din situation tidligt og ofte med dem vil sikre, at I har mulighed for at drøfte jeres tanker, bekymringer, behov og forventninger.

 

Mand, som taler om behandling med nyrepleje og dialyse

Din ægtefælle, partner eller samlever

Hvis du har en ægtefælle, partner eller samlever, vil du måske foretrække, at denne er din nærmeste pårørende i forbindelse med følelsesmæssig støtte under hele dit behandlingsforløb. Dette er specielt relevant, hvis vedkommende er din primære person under din dialysebehandling. Det er vigtigt, at du diskuterer med vedkommende, hvordan dine behandlinger vil påvirke dagligdagen for jer begge, og at I laver en plan for, hvordan I vil håndtere situationen med skiftende roller og forventninger i jeres fælles liv.

Par, som taler om behandling med nyrepleje og dialyse

Din familie

På et vist tidspunkt i dit behandlingsforløb ønsker du formodentligt at fortælle din familie om din sygdom. At være åben omkring din situation overfor dine nærmeste kan hjælpe dem med at forstå, det du gennemgår.

Din familie kan også være et stærkt netværk. De kan f.eks. hjælpe dig med at køre dig til og fra dine behandlinger. Hvis du bliver behandlet med PD eller HD i hjemmet, kan de måske støtte dig, når du udfører din behandling. Eller de kan være villige til at hjælpe dig med praktiske opgaver såsom indkøb eller børnepasning.

Gruppe af venner, som taler om dialyse og behandling med nyrepleje

Dine venner

Dine sociale aktiviteter kan blive påvirket afhængigt af dit behandlingsvalg. Men det betyder ikke at dit sociale liv, som du kender det, er slut. Kommuniker til dine venner, at du stadig kan deltage i de aktiviteter, du holdt af, inden du fik stillet din diagnose - og at det er vigtigt for dig, at de fortsat inkluderer dig, når det er muligt. Tjek med din sygeplejerske at aktiviteterne er forsvarlige. De vil sandsynligvis være åbne overfor at prøve nye aktiviteter, som du kan udføre. Hvis du vælger at blive behandlet med hæmodialyse på hospitalet (HD på hospital), kan du eventuelt møde nye venner under din behandling!

Tal med din arbejdsgiver og dine kolleger om din dialysebehandling

Din arbejdsgiver og dine kolleger

Du vil stadig kunne arbejde, mens du bliver behandlet med dialyse. Det kan være vigtigt, at du fortsætter dit arbejdsliv for dit fysiske og mentale helbred og for din økonomiske situation. Hvis du har brug for at justere dine arbejdstimer for at kunne passe dine behandlinger, kan det være en fordel at være åben og ærlig overfor dine kolleger omkring din sygdom.

Sundhedspersonale, som taler med patient om behandling af kronisk nyresygdom

Behandling af kronisk nyresygdom (CKD) på egen hånd

Hvis du helst vil gennemgå dit behandlingsforløb på egen hånd, skal du vide, at du altid kan henvende dig til dit sundhedspersonale for rådgivning og støtte, der kan gøre livet med dialyse nemmere. De kan rådgive dig om, hvordan du optimerer din behandling og finder balance mellem dit arbejds og personlige liv, eller de kan henvise dig til en kyndig rådgiver. En åben dialog med dit sundhedspersonale omkring din tilstand er en god måde at sikre, at du får det optimale ud af den rådgivning, de kan tilbyde dig eller henvise dig til. 

Hvad nu?

Intimitet

Det er muligt at bibeholde dit sexliv, mens du bliver behandlet med dialyse. Lær mere om intimitet og dialyse.

Motion og dialyse

Regelmæssig motion, mens du bliver behandlet med dialyse, kan hjælpe dig med at holde dig fysisk og mentalt stærk. Lær mere om, hvordan du kan holde dig aktiv under dit behandlingsforløb.

Rejser og dialyse

Det kan være muligt for dig at rejse, mens du modtager dialyse. Lær mere om livet med en kronisk nyresygdom (CKD).