Konservativ uræmibehandling
Hvem vælger konservativ uræmibehandling?
Særligt patienter, der lider af en eller flere andre alvorlige sygdomme som for eksempel diabetes, hjertesvigt eller kræft, hvor nyresvigt kun er en del af sygdomsbyrden, og hvor start af dialyse hverken helbreder eller mindsker intensiteten af symptomer og muligvis ikke er forbundet med øget overlevelse.
Hvordan vælger man konservativ uræmibehandling?
Beslutningen om fremtidig valg af behandling bør være en fælles beslutning mellem patienten, de pårørende og sundhedspersonalet. Nyrelægen kan beregne patientens prognose ved brug af særlige prognostiske værktøjer og algoritmer og bør dele sit syn på sygdomsforløb, tidsperspektiv, samt diskutere fordele og ulemper ved både dialyse og konservativ behandling. Patienternes egne mål og præferencer skal tages i betragtning, og alle patienter skal rådgives fyldestgørende om alle behandlingsmuligheder og prognose før start af dialyse.
Hvilke aspekter er dækket, og hvilke symptomer er diskuteret under konservativ uræmibehandling?
Nyrepleje-teamet giver råd om, hvordan man bremser udviklingen af nyresygdommen og bibeholder vandladning samt bevarer livskvaliteten. De vigtige emner vedrører: smertebehandling, blodtrykskontrol, passende diæt og væske for at undgå både dehydrering og overhydrering, regulering af blodsukker (for diabetikere), indtag af ordineret medicin, behandling af anæmi samt symptomkontrol. Det er vigtigt at tjekke eventuelt nye lægemidler, indtag af smertestillende medicin og supplement i form af urtemedicin, da nogle af dem kan medføre yderligere skade på nyrerne
Kan man ændre mening om valg af behandling?
Hver patient bør få information om, og muligheden for at ændre valg (f.eks. gå fra konservativ uræmibehandling til dialyse). Derudover vælger nogle patienter en tidsbegrænset dialyseperiode, hvor der på forhånd er sat en dato for afslutning af dialysebehandlingen, hvis der ikke er mærkbare forbedringer (f.eks. 6 - 8 uger).
